Sallyhamna – Danskenesset

11-08-2014
Tog i land og gik hen til hytten, omkring en mil nord for sysselmann hytten. Denne hytte var mærket af vejret, for at sige det mildt, ødelagt af en isbjørn og generelt ved at falde fra hinanden. Vi kiggede også på gravene og spækovnene fra den hollandske hvalfangerperiode. Vi så ”Tyr”, sysselmannens store båd (den hvor vores tre kontrollere kom fra). Den sejlede langsomt rundt omkring Fair Haven – vi fik følelsen af, de holdte øje med os. Vi samlede et stor pose affald fra stranden og næsset, vi gik henover (utroligt hvor meget der var). Et sejlskib kom til syne i horisonten og endte op inde i Sallyhamna. Det var en tysk lejebåd: ”Perithia”, med dens tyske skipper og 6 betalende gæster. De blev også tjekket af Sysselmændene. Liv og jeg tog over til dem i gummibåden for at hej, og blev inviteret på en kop te. Skipperen og hans båd havde haft tre ture denne sæson – sidste år havde han også været hele vejen rundt om Spitsbergen. Han fortalte os, at tre uger tidligere, hvor han havde heroppe sidst, var iskanten lige under 80 grader nord og man ville ikke kunne have kommet rundt om Moffen overhovedet.
Så tog vi ankeret op og sejlede en lidt anderledes vej til Smeerenburg næsset, hvor hvalrosserne lå halvsovende på stranden. Vi ankeret op på sydsiden – den smule vind, der var, kom fra nord og vi ville gerne mod vinden hentil af hvalrosserne. Så det gjorde og kom derfor så tæt, som er tilladt, på disse kæmpe dyr. Vi var neget stille og holdt afstanden, men lige pludselig må de have opdaget, fordi de fleste af dem pludselig smuttede i vandet. Ikke de tre største, de vendte bare deres hoveder, og snart kom de andre også tilbage på land. Vi trak os stille og hurtigt tilbage. Et kort øjeblik efter var vi forbi Danskenesset, hvor vi ankerede op for natten. Siden, at Judiths veninder havde caféaften i Danmark, havde Liv og Judith bådcafé med friskbagt kage, chai latte, varm kakao, drinks og musik – og kortspil.

Kategori: Svalbard
Judith L. Jacobsen