Engelskbukta – Selvågen

11-08-2014
Judith blev vækket med fødselsdagsflag og sang, plus gaver  (en dejlig sweater med en isbjørn og et Ny-Ålesund logo på, plus en Svalbard T-shirt og buff, en smuk turkis termokop, et bogmærke med pingviner og et blå bøtte). Derudover var det, det mest fantastisk flotte solskinsvejr, med blå himmel og mild temperatur. Vi nød morgenmaden i cockpittet og Liv og jeg roede en tur ind mod land og så rensdyr og Pingoer (En Pingo er en linse, lavet af is, hvilket dannes af en undergrundskilde (under permafrosten), som gennembryder et svagt sted i permafrosten, og så fryser igen, nær overfladen). Så tog vi afsted (efter Håkon havde lavet aftensmad klar til Mr. D, vores høkasse gryde) sejlede lidt for motor først, så for sejl med vind fra Nordvest 5-15 knob, senere var den i nord og til sidst var der ingen. Vi havde lidt problemer med at få ankeret til at sidde fat i Selvågen – der er meget dybt med en pludselig stigning mod land. På land var der en slags lejr: 6-8 ganske store, grønne, tunneltelte, plus to større hvide telte. Der var en gummibåd på land og senere kom en til med 5 mennesker. Forskning? Lejr for turister? Liv bagede en dejlig brownie fødselsdagskage, som vi havde med fødeskum, og vi fejrede det fantastiske vejr og Judiths fødselsdag.

Kategori: Svalbard
Judith L. Jacobsen